jeg havde ligeledes en blog hvor jeg hver dag forsøgte at skrive et indlæg hverdag om dagen, med strøtanker og perspektivering til gamle oplevelser. I starten var det godt, men til sidst var det som et marathonløb hvor jeg ikke kunne følge med og havde tabt pusten. heldigvis havde jeg ikke sat en tidshorisont på og derfor stoppede jeg blot bloggen for en periode og så tiden an. derefter blev den lukket og alle indlæg lagt i gemmerne til en muligvis fremtidig bog, til en ven.
det lyder fantastisk, jeg kunne godt bruge en i samme stil til mit ulvekostume. måske jeg bare selv burde lave den, så kan jeg også få den som jeg gerne vil til mindste detajle, det gør jeg.
Det med at tage billeder/skrive noget hver dag, er jo en rigtig god måde at forbedre sig på, i hvert fald teknisk. Og så er det så fantastisk, at man bare kan stoppe, når det bliver for surt, for det er kun een selv, man 'snyder'.
Åh, burde også komme i gang me at lave masker selv. Det er bare et meget stort arbejde. åååhh
mm, jeg skriver også hver dag på nuværende tidspunkt, blot meget kort, samt på min twitter - som et webarkiv. jeg synes sådanne processer er yderst interessante og virkelig en god læremåde at få kreativitet til at flyde, som du selv kommer ind på.
Nemlig, øvelse gør mester. Det er også godt at lære, at kunne få noget odt ud af ingenting, at tvinges til at skrive eller skabe et billede uden egentlig at være inspireret
Tid ja, åh. Noget af det værste og bedste i hele verden
det er et ulvekostume lavet i stil med drengen Max fra filmen Where the wild things are, der kommer i biograferne herhjemme en gang i Marts, tiltrods for at være blevet udsendt i de Amerikanske biografer i midten af oktober sidste år. Jeg har fulgt ret meget med i produktionen af filmen glæder mig som den lille dreng jeg er til den kommer i biograferne.
10 kommentarer:
det er lidt trist at du ikke kunne gøre det til ende, selv kender jeg dog følelsen af i hvert fald ikke at kunne følge med, derved tabe interesssen.
dog. hvor har du alle dine fantastisk masker fra?
Ja, det blev lidt træls til sidst. Det er svært at tage et godt billede hver dag, så det gik ud over min fotografiske selvtillid, derfor stoppede jeg.
Jeg fandt dem i vores udklædningsrum - vi har så meget, at vi har et helt rum, ja. Ved egentlig ikke hvor de kommer fra, men jeg forelskede mig i dem!
jeg havde ligeledes en blog hvor jeg hver dag forsøgte at skrive et indlæg hverdag om dagen, med strøtanker og perspektivering til gamle oplevelser. I starten var det godt, men til sidst var det som et marathonløb hvor jeg ikke kunne følge med og havde tabt pusten. heldigvis havde jeg ikke sat en tidshorisont på og derfor stoppede jeg blot bloggen for en periode og så tiden an. derefter blev den lukket og alle indlæg lagt i gemmerne til en muligvis fremtidig bog, til en ven.
det lyder fantastisk, jeg kunne godt bruge en i samme stil til mit ulvekostume. måske jeg bare selv burde lave den, så kan jeg også få den som jeg gerne vil til mindste detajle, det gør jeg.
Det med at tage billeder/skrive noget hver dag, er jo en rigtig god måde at forbedre sig på, i hvert fald teknisk. Og så er det så fantastisk, at man bare kan stoppe, når det bliver for surt, for det er kun een selv, man 'snyder'.
Åh, burde også komme i gang me at lave masker selv. Det er bare et meget stort arbejde. åååhh
mm, jeg skriver også hver dag på nuværende tidspunkt, blot meget kort, samt på min twitter - som et webarkiv. jeg synes sådanne processer er yderst interessante og virkelig en god læremåde at få kreativitet til at flyde, som du selv kommer ind på.
mm, det tager tid. måske i vinterferien.
Nemlig, øvelse gør mester. Det er også godt at lære, at kunne få noget odt ud af ingenting, at tvinges til at skrive eller skabe et billede uden egentlig at være inspireret
Tid ja, åh. Noget af det værste og bedste i hele verden
Præcis, samtidig med at man, når bølgen ruller virkelig kan få skabt sig et overskud gennem processen. Det synes jeg især er fantastisk.
Mm, heldigvis desværre.
Nemlig
Forresten, dit (indtil videre) maskeløse ulvekostume, hvad er det for noget?
det er et ulvekostume lavet i stil med drengen Max fra filmen Where the wild things are, der kommer i biograferne herhjemme en gang i Marts, tiltrods for at være blevet udsendt i de Amerikanske biografer i midten af oktober sidste år. Jeg har fulgt ret meget med i produktionen af filmen glæder mig som den lille dreng jeg er til den kommer i biograferne.
Åh, hvor ser det dejligt ud, både kostumet og filmen! Den skal jeg vist ind og se - mange gange!
Send en kommentar