Det må være oplevelsen, tænkte han. Jeg har mættet mig med tomheden. Og uden at vente på mere, drejede han sig for at træde ind i det skabte igen. Tanken om tiden der gik forbi ham, fra ham, i forbindelse med den stadig stærkere følelse af afsondrethed var knugende; her kunne han stå i al evighed vidste han, men han ønskede på en gang ikke at miste sin død, og slet ikke sit liv indtil døden. Han ville tilbage.Men da han vendte sig mod væggen var der ingen dør.
-Cecil Bødker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar